indretningogvvs.dk

Indretningsmagasin

Find de helt rette franske døre til dit hjem

Find de helt rette franske døre til dit hjem

Står du over for et fornyende byggeprojekt, hvor du skal udskifte dine døre indvendigt? Eller trænger du bare til et nyt og forfriskende pust i hverdagen? Uanset grunden, så kan nye døre i dit hjem gøre en verden til forskel for roen og hyggen.

Forestil dig bare en udskiftning af din nuværende dør uden ruder med en dør med store, kvadratiske ruder. Det kan skabe fornyet lys og liv i dit hjem, hvor du ellers ikke er vant til det.

En verden af muligheder

Der er også et væld af andre muligheder for flotte døre. Både dobbelt glasdøre, skydedøre eller mere klassiske døre som glatte døre eller døre med forskellige fyldninger er muligheder for fornyelse i dit hjem. Du kan også kombinere stilarterne alt afhængig af rum.

Franske døre

En af de mere populære dørtyper er franske døre, der på forskellige måder kan passe ind i de fleste hjem. Franske døre er kendetegnet ved de forskellige muligheder for glas i dørene. Dørene kan fås i både enkeltudgaver og og dobbeltdøre.

Når du skal vælge en fransk dør, kan der være flere overvejelser ved valget. Du kan få døre med forskellige størrelser glas. Store kvadratiske eller mindre sprossede vinduer. Hvis du foretrækker lidt mindre glas, kan du også få franske døre med fyldninger. Dette kan være velegnet til husstande med dyr, hvor man ikke ønsker, at hund eller kat skal kunne stå og kigge ud af en rude ved den nederste del.

Med sidestykke

Hvis du vælger en fransk dør i enkeltversionen, kan du også vælge at få et klassisk ekstra sidestykke til døren. Det er et tilvalg, der kan gøre din nye dør lidt anderledes, og som er lige det, der mangler, til netop dit hjem.

Det er en smart mulighed og mellemløsning mellem en enkeltdør og dobbeltdør. Hvis du ønsker en lidt bredere dør end en enkelt, hvor der også er glas, bør du derfor kigge på denne mulighed.

Skydedøre med glas

Hvis du er vild med de franske døre på grund af glasset, kan du også få skydedøre både med og uden glas. Skydedøre er en anderledes men interessant mulighed til dit hjem. Skydedørene kan være praktiske på den måde, at de ikke fylder ud i rummet. I stedet skubber du dem til siden langs væggen, og derfor er pladskravet minimalt.

Et tidløst valg

Franske døre er et tidløst valg, der udstråler den klassiske, skandinaviske stil og sans for smuk design og indretning. Glassene åbner for lys, og det kan få alle rum til at virke større.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *