Inddrag naturen i din skandinaviske indretning

By:

Der er mange måder at opnå denne fornemmelse af at bo i et skandinavisk hjem. Nogle bruger de farver, som er moderne i kortere perioder ad gangen, til at male væggene med. Andre bruger idéen om sort/hvid og den renhed, som denne særlige farvekontrast giver. Andre igen bruger det helt særlige udtryk og den helt særlige fornemmelse, som naturen kan bringe ind i hjemmet, hvis det er naturlige elementer, man beslutter sig for at bruge. Og netop det med at bringe naturen ind i hjemmet, det er jeg stor fan af.

 

Lige for tiden er det teaktræ og store grønne planter og kaktusser, som er yderst moderne, og jeg er 100% hoppet med på den bølge. Det er så dejligt med naturlighed, farver og liv, men samtidig søger jeg også ofte det lidt rå udtryk, som naturen også kan skaffe. Men netop i forhold til teak og lignende træsorter, så er jeg også dybt forelsket, især i den klassiske 70’er hylde.

 

70’er hylden og evnen til at fremhæve det, den bærer

Der er ingen hylde som den mørke 70’er hylde, der kan fremhæve de ting, man stiller på den. Den er helt fantastisk grundet det markante ophæng i jern. Kombinationen er perfekt, og uanset om du ønsker at fremhæve dine bøger, nips ting eller vaser, så er den helt perfekt. Selv bruger jeg den til mine mest farverige bøger, da det giver et smukt spil mellem mørkt træ og bøgernes farveskalaer. Det eksemplar, som jeg faldt over, var af mærket House Doctor, og det bliver forhandlet her hos CompletLiving.

 

House Doctor synes jeg i øvrigt rammer plet på rigtig mange punkter, når det kommer til det rå og lidt provokerende skandinaviske udtryk og valg i indretning. Noget, som jeg hylder. Det er uanset, om det er et metallisk rullebord, den omtalte hylde med jernophæng eller måske deres markante lamper i guld, som har masser af appel og fyldighed.

Posted in: House Doctor